Kroens historie

Man mener at den første kro blev opført lige over for kirken omkring 1720. Det fortælles, at det var præstefruen der tog initiativet til at bygge kroen, da hun var træt af beværtningen i præstegården efter søndagsgudstjenesterne.

Kroens nyere historie starter omkring 1822, hvor Bonden på Stensbjerggård købte sin ejendom til selveje af domkirken i Roskilde og udstykkede fire byggegrunde. Det var handelsmanden Hans Pedersen fra Gladsaxe, som købte en af de fire byggegrunde, hvor han byggede et hus og indrettede det til kro.

Hans Pedersen var født i 1798 og var søn af gårdejer Peter Nielsen, Næsby 6. Han var gift med Kirsten Espensdatter fra Herløv der var født i 1802.

Dorthe Marie og Badist

Deres eneste datter som hed Dorthe Marie født i 1823 var gift med skomager Barnuka, og hendes svigerinde Marie var kusine til pastor Jørgen Gottfred Petersen Orø 1834 – 1873.

Dorthe Marie blev kaldt ”mellemmadammen” fordi hun var datter af den gamle krokone Marie og svigermor til den unge krokone. Den gamle krokone Marie var mageløs dygtig og hun drev kroen efter kromand Hans Pedersens død indtil barnebarnet Battista Barnuka kunne overtage. Battista Barnuka også kaldet Badist Banuk var opkaldt efter sin bedstefar der var Italiener og da hans mor blev syg passede Marie ham. Battista Barnuka var legekammerat med den senere pastor Tellef Gottfred Petersen.

Badist deltog i krigen 1864 og fandt sin kone på Fyn. Nu udvidedes kroen der fra sin grundlæggelse var øens første handelsbod og blev samlingssted for øens karle. I 1880 flyttede gildestuerne ved højtiderne fra gårdene hen til kroen.

Kroen sælges

I 1884 solgte Barnuka kroen til Niels Iversen og det var ham der byggede salen til. I 1893 solgte han kroen til Anders Christian Andersen, søn af gårdejer Anders Hansen Lindhøj gift med Karen, datter af gårdejer Hans Jensen Petersen, Bybjerg 19. Der var god søgning i hans tid da det var øens eneste samlingssted, ja selv afholdsforeningen holdt sine møder der. I 1907 blev forsamlingshuset bygget, men bølgerne gik højt for og imod så han blev ked af det og solgte kroen. Han startede en manufakturforretning i Bybjerg 27 hvor han tidligere havde fået 5 tønder land langs Gænget af sin mor, nu Bygaden 67.

I 1908 fik kroen Julius Cosmus Petersen som kroejer. Han var møbelsnedker af uddannelse og havde opholdt sig i udlandet, blandt andet i Sydamerika. Han malede og dekorerede alle kroens vægge med kæmpe lærreder. På Orø findes der i dag et billede malet af ham i ligkapellet. Han købte den grund hvorpå Orøstrand skolehjem ligger i dag og havde planer om at bygge et badehotel, men efter nogle år med fugleskydninger solgte han grunden til skolehjemmet. Han byggede flere alen til kroen mod syd og ligeledes en etage på selve kroen, hvor der blev indrettet flere gæsteværelser samt en keglebane mod nord.

Kroens næste ejer var Peter Nielsen, han havde tidligere bestyret jernbanestationens restaurant i Holbæk og efter ham kom Balle som hidtil havde været tjener i Grundtvig Hus  i København. Da han døde fortsatte hans enke bistået af tjener Lassen, men i 1927 solgte hun kroen.

Krigsår og stegte ål

Ved ejerskiftet blev der samlet underskrifter for at få kroen lukket. Det var især pastor Lindhardt, doktor Rasmussen og smed Andersen der gjorde et energisk arbejde, men kroen fik bevillingen og fortsatte med N. Chr. Petersen som kromand. Han satsede på sommergæster, men i 1943 solgte han kroen til Oskar Petersen for pris kr. 63.000. Allerede året efter blev kroen solgt til G. Hildsgård som var meget foretagsom og han havde især i krigens år en mægtig forretning med sommergæster, da folk jo ikke kunne rejse til udlandet. Foruden kroens værelser var alle de værelser i byen der kunne opdrives belagt. Hildsgårds store interesse var at stange ål og hans specialitet på kroen var derfor stegt ål og det er det stadigvæk den dag i dag.

Kroens næste ejer var en skotøjsfabrikant der hed Mejlby, men han kørte fast, så Hildsgård overtog den igen kort tid inden Isbold kom til. Men det gik ikke og kroen stod tom i et år indtil 1958 hvor den blev overtaget af Peter Stensbøg.

Familien Bruun

Så blev den nye Holbæk færge sat ind og det betød flere biler og turister til kroen. Stensbøg solgte i 1961 på grund af sygdom og køberen hed Oskar Petersen. Efter en omskiftelig tilværelse fik kroen med oprettelsen af Østre Færge i 1962 sit nuværende gode ry som et yndet udflugtsmål for folk ”udefra”, men det blev for meget for Oskar Petersen så han solgte kroen samme år til Valdemar og Anni Bruun fra Elverdamskroen.

I 1979 overtog børnene Kirsten og Svend Bruun og fra 1985 til 2010 blev kroen drevet af Svend Bruun og fru Søs.

Omskiftelige år

I starten af 2010 skiftede Orø Kro ejer, idet en kreds af lokale Orøboere gik sammen og købte kroen. Nu fulgte en række af konkurser og omstruktureringer, inden den endelige konkurs og lukning i efteråret 2016.

Nutiden

I december 2017 blev kroen sat på tvangsauktion. På auktionen købte entreprenør og ingeniør Michael Kousted kroen, og han har efterfølgende sat gang i en tiltrængt renovering. Som forpagter er ansat køkkenchefen John Ulrich, og Orø Kro åbner igen d. 23. marts 2018.

Kilder: Orøs matrikelregistrant og Inger Varders bog om Orø (præstedatter 1873-1893).